Artiker i SØNDAGSAVISEN

Af Hanne Broberg

Tandsmerter er næsten ligefrem proportional med lommesmerter i Danmark. I Polen behøver regningen fra tandlægen ikke at trække tænder ud.

Udenfor er det mørkt, gadebelysningen er tændt, og bag de oplyste vinduer i en kæmpestor villa snakkes der lystigt, som om en usynlig barriere er brudt ned.
Tungemålet er både polsk, dansk, svensk, engelsk og vi befinder os i venteværelset hos tandlæge HAHS i Stettin i Polen.

Lokalerne er hypermoderne. Væggene er lyse og klinikkens 11 tændlæger og klinikassistenter er lutter smil selv om det efter danske normer langt uden for almindelig arbejdstid.

Selskabet foran receptionen delagtiggør livligt hinanden i, hvad der er sket, hvad der vil ske og hvor meget det koster.

14 danskere og en svensker har været til tandundersøgelse. De har fået tænderne røntgenfotograferet, og efter en undersøgelse har hver enkelt fået en edb-du-skrift af, hvad klinikken kan tilbyde af tandarbejde.

Erik Dahl fra Nørresundby smiler, selv om han efterhånden har været oppe i et helt døgn:
„11.000 kroner! I morgen klokken 8 går han i gang, og så får jeg en flot protese. Det er langt under den pris, jeg havde regnet med.“

Svenske Roger har taget turen fra Stockholm og har efter undersøgelse ved tandlægen også fået et godt tilbud:
„Det er halva priset. 25.000 spend. Det er jätte billigt!”

14 timer tidligere i Danmark var vi på vej i bus sydover ad Køgebugtmotorvejen mod Gedser. Færgen sejlede klokken 9.00 til Rostock, og der blev samlet folk op i Vordingborg og Nykøbing Falster.

I alt en broget forsampling på 24. Nogle er stået på i Århus, andre i Odense. Og en enkelt har endda taget turen fra Stockholm. Der er et fællus mål med turen. 14 skal nemlig til tandlæge i Stettin. Resten skal holde i hånden.

Nogle kender turen, andre er på den første tur for at få et bindende tilbud på tandarbejde. Erik Dahl fra Nørresundby har været oppe siden klokken 02.00 men hører ikke til de morgensure. Og selv om der venter ham en større omgang hos tandlægen, så er humøret højt.

”Jeg knækkede noget af en fortand, og så måtte jeg lige tælle efter med fingerspidsen, hvor mange tænder, jeg egentlig havde tilbage i munden. Det blev kun til 15 en halv tand. Og så skulle der altså gøres noget.”

Erik Dahl miler skævt og er bevidst om ikke at krænge overlæben tilbage, så man kan se, hvor der mangler tænder. „Gennem årene har jeg lært ikke at vise tænder, når jeg smiler. Men det kan du tro, jeg regner med at kunne, når jeg er færdig dernede.”

Da fortanden knækkede for et par uger siden, blev det så også samtidig det første skridt til at se en tandlæge i mere end 10 år. „Jamen, jeg har det vist som så mange andre. Tændlæger sætter mig en skræk i livet, og den har jeg haft siden jeg var til tandlæge for første gang som 19-årig. Siden har det altså kun været af nød, jeg har været afsted. Både på grund  af skrækken og så dem her,” fortæller Erik Dahl, mens han gnider fingrene sammen for at vise, at det også drejer sig om penge.

Han har sat 25.000 kroner af til tandturen. Hvis tandarbejdet bliver mindre end anslået, vil smilet blive bredere, bedyrer han.
Han har sin frue, Lis med. Det er hende, som via internettet fandt oplysninger om tandlæger i Polen. Hun slog til med det samme, da hun fik en dansker i røret, da hun ringede:
„Jeg var ikke det mindste i tvivl om, at vi var kommet det rette sted hen, så nu er jeg spændt på, hvad der skal ske, og hvad der skal laves. Vi har besluttet os for, at vi bliver i Stettin til torsdag, så er der tid til både undersøgelse og det Erik skal igennem. Og bliver der så også tid til lidt sightseeing, så tager vi det med,” siger Lis Dahl.

En anden bussen, Berit fra Greve, var på en endagstur til Stettin for at få lavet et tilbud på tandarbejde for tre uger siden. Hjemme har hun fået det økonomiske på plads, og foran venter hende seks gange hos tandlægen i Stettin, hvor hun skal have lavet tænder for 16.000 zl eller godt 25.000 i danske penge. Forinden var hun hos sin egen tandlæge for at få et tilbud.

„Han ville have 45.000 kroner for arbejdet. Det er jo grotesk at give så meget for et arbejde, der kan laves til meget billigere penge. Mit tilbud inkluderer endda mere end det, min tandlæge ville lave. Desuden ville et arbejde hos tandlægen i Danmark være spredt ud over flere besøg og en meget længere tidshorisont. I Stettin ved jeg, at jeg er helt færdig om seks dage,“ fortæller Berit.

Også Berit havde trukket de regelmæssige undersøgelser hos egen tandlæge i Danmark ud til det uendelige. Da der pludselig var et hul i tandrækken, andre kunne se, blev det vigtigt for hende at få gjort noget ved tænderne. Hun skal have lavet implantat, to kroner og en fire-ledet bro:
“Dårlige tænder giver folk et dårligt indtryk, derfor glæder jeg mig til, at det er overstået, så jeg kan smile uden, der er et hul midt i tandrækken.”

Forsikring

HAHS er den suverænt dyreste tandlæge i Stettin. Til gengæld er klinikken den mest kompetente i byen, vurderer Jan Pedersen, der har boet i Stettin i syv år.
HAHS største kundegruppe er tyskere, der igennem mange år har valgt at henlægge besøget hos tandlægen til Polen. HAHS har også mange kunder blandt det multinationale NATO korps, der har hovedkvarter i Stettin. Efter 1. maj, hvor Polen trådte ind i EU, er det muligt at få tilskud fra sygeforsikringen efter de gældende regler. På klinikken hjælper man med at udfylde de relevante papirer.

REGION SØNDAGSAVISEN, 3. OKTOBER 2004
 

Dansk
Tytul drugi: 
Fa smilet tilbage i Polen
Teaser: 

Tandsmerter er næsten ligefrem proportional med lommesmerter i Danmark. I Polen behøver regningen fra tandlægen ikke at trække tænder ud.

Data: 
3. oktober 2004