Diagnostik

Planlægning er en af de vigtigste opgaver i forbindelse med tandbehandling.

For at opnå det resultat, som patienten ønsker, kræves der som regel:

  • en samtale med patienten
  • en personlig undersøgelse i tandlægens stol
  • nøjagtig diagnostik

Det er den nøjagtige diagnostik, der lægges til grund for behandlingen på HAHS-klinikken. For at kunne stille en rigtig diagnose kræves der det rigtige udstyr. Vi bruger bl.a.:

  • digitale røntgenbilleder
  • CT-scanning
  • diagnostisk laser, DIAGNOdent
  • elektronisk 3D-ansigtsbue (ARCUS DIGMA )

Udgangspunktet for planlægning af individuel behandling er et såkaldt pantomogram.

Pantomogrammet er et fladt røntgenbillede, som muliggør en initial vurdering af den generelle tilstand i tænder og knogler. Til dette formål bruger vi en digital CT-scanner kaldet DIGORA PCT. Ved hjælp af scanneren analyserer vi pantomogrammet på pc-skærmen, som giver et meget mere læseligt og nøjagtigt billede end visualisering på den traditionelle røntgenfilm.

Til cariesdiagnostikken bruger vi DIAGNOdent, som er en diagnostisk laser.

Laseren anvendes i stedet for ufuldkomne, traditionelle værktøjer (sonde og spejl). Ved laserpåvirkning begynder det cariesangrebne tændvæv at udvise fluorescens. Resultat af undersøgelsen vises på skærmen. Denne undersøgelse gør det ofte muligt at stille en diagnose uden at benytte røntgenbilleder.

Korrekt diagnostik er specielt vigtigt med hensyn til protetik- og implantatbehandling.

Hvorvidt vore patienter bliver glade for deres nye tænder afhænger af, hvor præcist tandlægen kan genskabe patientens tandforhold samt af æstetikken ved tanderstatningen. Hverken tandlægen eller tandteknikeren må foretage "grove vurderinger", uanset om der er tale om genopbygning af en eller flere tænder. Det er vigtigt at begynde protetisk behandling med at samle alle relevante oplysninger om patientens mundhule. Dette danner grundlag for den videre behandling, fremstilling af tandkroner og tandproteser.

Hver patient bider på forskellig måde, med en anden styrke og anden tandstilling. På HAHS-klinikken fremstilles tandproteser og tandkroner på baggrund af computerdiagnostik af underkæbens bevægelser i forhold til overkæben. Til dette formål bruger vi en elektronisk 3D-ansigtsbue (ARCUS DIGMA), der giver et elektronisk tredimensionelt billede af patientens kæber. Efter gennemgang af de samlede data er vi i stand til præcist at rekonstruere patientens okklusion og ved hjælp af en artikulator at fremstille og tilpasse patientens tænder. Derved sikres det, at tænderne ikke overbelastes og ikke presser hårdt mod hinanden, hvilket til gengæld er en garanti for, at implantaterne sidder fast, og at patienten ikke har smerter efter ændringer i leddet mellem tinding og kæber.

Implantatbehandling

Ved planlægning af implantatbehandling er det yderst vigtigt at undersøge knoglernes tilstand nøjagtigt i det område, hvor implantaterne skal indsættes. Knoglens profil (bredde og højde) har afgørende betydning for bl.a.:

  • antal nødvendige implantater
  • art, type, længde og diameter på implantater
  • eventuel genopbygning af knoglen i det område, hvor den planlagte implantatbehandling skal finde sted

Et fladt panoramisk billede giver ofte ikke mulighed for at stille en tilstrækkelig nøjagtig diagnose af knogleforholdene. Implantatbehandling uden en uddybende analyse af knogletilstanden ville medføre, at væsentlige afgørelser vedrørende forløb af operativ behandling skulle tages under selve operationen, hvilket ville øge risikoen for en mislykket behandling.

Omfattende analyse af knogleforholdene gennemføres ved hjælp af billeder taget med New Tom 3G-apparatet. Denne moderne digitale CT-scanningsteknologi gør det muligt for os at rekonstruere knoglestrukturen i patientens kranium som en 3D-model. Ved at analysere 3D-modellen i et edb-program, som er udviklet specielt til dette formål, kan vi planlægge den optimale placering af implantaterne samt den videre behandling. Desuden kan operationen først gennemføres "virtuelt" (på pc'en) og derefter i virkeligheden.

Konsekvenserne af unøjagtig diagnostik

Konsekvenserne af unøjagtig diagnostik og overfladisk analyse af den enkelte patients tandforhold er meget alvorlige. De mest alvorlige er bl.a. overbelastninger, presning af de nye tænder på hinanden grundet ukorrekt tilpasning, tab af implantater og ændringer i leddet mellem tinding og underkæbe (ofte smertelige).